Kontakt KbhTeambuilding

Microadventure

Eventyr på en helt almindelig hverdag, er det muligt? En Microadventure tur i det fri direkte efter arbejde, i smukke omgivelser, med mad over bål, og overnatning under åben himmel, vil samle jeres team, give fornyet energi og tid til at tænke nye tanker!

Microadventure i naturen

I vil blive hentet direkte fra jeres arbejdsplads af vores egen eventyrer, Lars Simonsen, som bl.a. har padlet 7300 km i kajak fra København til Istanbul. Han vil starte med et lille oplæg, hvor han fortæller med entusiasme og livsglæde om, hvorfor eventyr er så vigtigt, hvad det gør for en personligt og for sammenholdet, og hvordan man kan have et balanceret arbejdsliv i kombination med eventyr i hverdagen, uden at hive flere måneder ud af kalenderen. Der vil også være fokus på sidegevinsterne ved eventyr, såsom en dybere respekt for hinanden, bedre håndtering af konflikter og styrkelse af samarbejdet. 

Vi finder et velegnet område i naturen til overnatning, som også er i passende afstand fra arbejdspladsen. Der findes ikke noget bedre end mad over bål, som nydes til lyden af fuglesang og grin fra kollegaerne. Så vi samarbejder om at lave bål og tilberede mad. Dernæst er det tid til dele en lokal øl eller flaske vin omkring bålet, dele idéer og slappe af i dejlige omgivelser. Når stjernerne titter frem putter vi os i soveposerne under åben himmel og skulle man være så heldig at vågne midt om natten, vil man se den mest fantastiske stjernehimmel.

Næste morgen vågner vi til friskbrygget bålkaffe og morgenmad. Er man frisk, finder vi en å, sø eller havet og får os en dukkert. Så er man helt vågen og klar til en ny dag på jobbet. Vi vandrer hjemad og er tilbage på arbejdspladsen, så det passer med den daglige rutine. Efter sådan en oplevelse vil jeres medarbejdere have fået et frisk og unikt pust i en travl hverdag. 

Hvorfor netop microadventure? Store dele af den danske befolkning lider af stress. Op mod 35.000 personer er dagligt sygemeldt pga. stress. Ude i naturen kan folk koble fra, kom tættere på deres kollegaer og føle sig værdsat af firmaet. Virksomhederne kan have svært ved at give sine medarbejde et pusterum og inspiration til et arbejds- og privatliv i balance. En tur i naturen, med god mad, grin og en masse frisk luft, er en perfekt måde at rette op på dette!

Håbet er, at dette kan inspirere til en gang imellem at tage en taske med ekstra tøj, en sovepose, liggeunderlag, lidt mad og sætte kurs mod et shelter eller en overnatningsplads i naturen. Til skoven eller stranden og hygge sig omkring bålet, ligge sig i soveposen og nyde en fantastisk stjernehimmel. Hoppe i vandet og vandre tilbage til jobbet næste morgen. Om det så er med kolleager, venner eller familie, vil det have en fantastisk positiv effekt på hverdagen.

Hele Danmark
ca. 24 timer
8.000 for 5 personer. Herefter 650 kr pr. person.

Vælg fordi

  • Forbedre jeres fysiske sundhed, mentale velvære og sænke stressniveauet.
  • Skabe et bedre balanceret arbejds- og privatliv, hvor eventyr er i højsæde og hvor man kan udfordre sig selv, på en ganske almindelig hverdag.
  • Give unikke oplevelser, styrke sammenholdet, være med til at berige og få en levende hverdag.

Praktisk info

Micro-Adventure foregår efter arbejdstid med en overnatning, og man er tilbage inden næste arbejdsdag. Vi prøver så vidt muligt at finde et passende sted i nærheden af virksomheden, så transporten er et minimum. Vi sørger for mad, transport og alt det praktiske. Der skal kun medbringes en vandflaske, en sovepose, liggeunderlag, håndklæde, et sæt ekstra tøj + varmt tøj. Jeres gode humør og et åbent sind. Vi har ekstra liggeunderlag og soveposer hvis nogen skulle mangle.