+45 44 66 74 47 info@kbhteambuilding.dk

Betingelser

Disse betingelser er skrevet for at beskytte begge parter, når der indgås en handel. Dette regelsæt er lavet for at danne et fælles fundament for en god oplevelse.
Nedenstående vilkår er gældende for alle aftaler indgået med KbhTeambuilding.

Afbestilling af arrangement
Der betales 1500 DKK ved aflysning af et hvilket som helst arrangement, hvis aflysningen sker mere end 8 dage forinden.
Sker afbestillingen mindre end 8 dage før arrangement start, betales ordrens fulde beløb.
Afbestilling skal ske via en e-mail til Info@kbhteambuilding.dk samt et telefonopkald til 44667447.
En telefonisk afbestilling alene er ikke gældende.

Ændring af arrangement
Ved ændring af et allerede booket arrangement tillader vi os at pålægge et administrationsgebyr på 250 DKK ex moms. En ændring af et booket arrangement kan være en’ af følgende: deltagerantal, tidspunkt, dato, aktivitet etc.

Bekræftelse af arrangement
Et arrangement er bekræftet når kunden ønsker en booking bekræftelse via mail.
Vi forbeholder vores ret til at indkræve et depositum inden arrangement start på op til 50 % af ordrestørrelsen.

Antal deltagere
KbhTeambuilding skal senest vide antallet af deltagere 8 dage før arrangementets start medmindre andet aftales skriftligt.
Hvis gæsteantallet falder indenfor denne tidsramme, betales det fulde beløb.

Priser
Vi tager forbehold for fejl i de angivne priser på hjemmesiden. Alle de oplyste priser er eksklusiv moms, medmindre andet er angivet. KbhTeambuilding kan til enhver tid ændre de angivne priser som fremgår på hjemmesiden, hvis dette bliver nødvendigt.  

Betaling
Fakturadato er justeret efter arrangementets dato. Forfaldsdato på fakturaen er baseret på arrangementets dato og kan udløbe på en hvilken som helst dato i måneden.
Ved forsinket betaling af faktura vil kunden få fremsendt en betalingspåmindelse, som kan udløse et ekstra gebyr på 100 DKK samt en rente på 0,7 % pr påbegyndt måned. Ved udeblivelse af betaling, vil fordringen blive sendt videre til inkasso, og der vil yderligere blive pålagt udgifter.

Materialer
Der påkræves erstatning ved ødelæggelse eller misligholdelse af udstyr, som har formål i arrangementet. Prisen vurderes efter indkøb af nyt udstyr jf. dagspris. Dette beløb vil blive efterfaktureret, såfremt uheldet skulle være ude.

Referencer
Hos KbhTeambuilding elsker vi at vise os frem. Det gør vi ved at have et website http://kbhteambuilding.dk/referencer/ hvor udvalgte kunder og arrangementer bliver fremvist. Dette gør, at vores kunder kan se, hvem vi har handlet med. Hvis du som kunde ikke ønsker at blive skrevet på denne referenceliste, skal du frasige dig dette i en e-mail til os.

Tilfredshedsgaranti
Hos KbhTeambuilding har vi tilfredshedsgaranti. Hvis du ikke er tilfreds med ydelsen, så lad os endelig høre fra dig, så vi kan finde en passende kompensation.

Personoplysninger
KbhTeambuilding er ansvarlig for håndteringen af de personoplysninger, der oplyses af vores kunder. Vi behandler alle kundens personoplysninger strengt fortroligt. Oplysningerne opbevares i op til 5 år i henhold til lovgivningen. Vi følger persondataloven, hvilket betyder, at du til enhver tid har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig som kunde. Du kan få adgang til oplysningerne ved at sende en e-mail til os via kontaktsiden. Det er udelukkende personer, der er tilknyttet KbhTeambuilding der har adgang til disse data.  

E-mail
Vi kan til enhver tid kontakte dig på e-mail i forbindelse med ordren.

Log og cookies
Log statistik bruges på KbhTeambuilding.dk, vi bruger Google Analytics til at indsamle information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har haft, hvor de kommer fra, hvilken del af websitet de benytter og meget andet. På KbhTeambuilding.dk anvendes statistikken alene med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Log statistik bruges også til at skabe øget brugervenlighed. KbhTeambuilding benytter ogsåGoogle AdWords Conversion til at se, hvor høj en værdi vores betalte reklamer har for os. Cookies kan blive anvendt, når du besøger www.kbhteambuilding.dk

 

Få 12 gratis teambuildingøvelser direkte på mailen!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de seneste nyheder og få tilsendt to printvenlige PDF'er!
Nej tak
Tak for din tilmelding.
Afmeld dig med ét enkelt klik
×
×