Kontakt KbhTeambuilding

Forestil jer et teammøde, hvor én kollega sidder hjemme i Aarhus, en anden på et hotelværelse i Berlin, en tredje på kontoret i København og resten rundt omkring i landet.

Det behøver ikke betyde, at det sociale skal vente.

Med online teambuilding kan I skabe fælles oplevelser, grin og konkurrence, selv når I ikke kan mødes fysisk. Det kræver ikke andet end en skærm, en internetforbindelse og en lyst til at lave noget andet end endnu et Teams-møde.

Online teambuilding kan dog ikke helt det samme som at være sammen i samme rum. Derfor er der også gode grunde til, at fysisk teambuilding stadig er vores klare anbefaling, når kalenderen og geografien tillader det. Dette kan vi selvfølgelig ikke være objektive i at mene – men vi læner os op af forskning på området. 

Her får I både vores tanker om forskellen – og fire konkrete online teambuilding øvelser, som I kan gå i gang med allerede næste gang, hele teamet er spredt. 

Hvad er det der “online” teambuilding?

Online teambuilding er egentlig præcis det, navnet siger: aktiviteter, lege og øvelser, der har fokus på fællesskab, samarbejde og social kontakt, men som foregår digitalt i stedet for i det samme fysiske rum (dooh.). 

Det kan være alt fra små icebreakers på et virtuelt møde til egentlige konkurrencer, hvor holdene arbejder sammen via Teams, Zoom eller en anden videoplatform.

Det vigtigste er ikke teknologien.

Det vigtigste er, at I gør noget sammen.

For selv en kort aktivitet kan give jer et fælles grin, en intern joke eller en lille historie, som I kan vende tilbage til senere. Og den slags fælles oplevelser er netop noget af det, der kan styrke relationerne i et team.

Hvornår giver virtuel teambuilding særlig god mening?

Der er situationer, hvor det simpelthen er svært at samle alle mennesker fysisk.

Måske arbejder I remote. Måske har virksomheden medarbejdere i forskellige byer eller lande. Måske har I et internationalt team, hvor det ikke giver mening at flyve 20 mennesker ind til et par timers social aktivitet.

Her kan virtuel teambuilding være en praktisk måde at holde fast i fællesskabet på. Det kan også give mening, hvis I gerne vil have et socialt indslag i forbindelse med et eksisterende virtuelt møde, et online seminar, et digitalt kick off eller en virtuel fredagsbar.

Og så er der de helt lavpraktiske situationer.

En deadline vælter kalenderen. Toget er forsinket. Vejret er elendigt. Tre kollegaer sidder hjemme med hver deres kaffekop.

I behøver ikke aflyse det sociale af den grund.

En lille konkurrence på Teams kan måske være lige præcis det energiboost, der mangler.

Men fysisk teambuilding kan noget andet

Når vi hos KbhTeambuilding bliver spurgt, om online teambuilding kan erstatte fysisk teambuilding, er svaret mere nuanceret.

Online kan fungere rigtig godt.

Men vi anbefaler som udgangspunkt fysisk teambuilding, når det er muligt.

Hvorfor?

Fordi det fysiske rum giver jer nogle muligheder, som er svære at kopiere gennem en skærm. I kan bevæge jer rundt sammen, reagere spontant på hinanden og få alle de små samtaler med, som opstår før, under og efter en aktivitet.

Forestil jer for eksempel et hold midt i en Stormester Challenge, hvor tiden løber ud, og alle pludselig råber forskellige løsninger på samme tid. Eller et team, der står omkring en kuglebane og desperat forsøger at finde ud af, hvorfor kuglen bliver ved med at falde af.

Det er svært ikke at blive revet med.

Den slags oplevelser skaber en helt særlig energi i rummet. Og aktiviteter som Brain Booster, Kuglebanen, Stormester Challenge og Firma Femkamp er netop bygget op omkring, at I skal være sammen, reagere på hinanden og løse udfordringer i fællesskab. 

Det betyder ikke, at online teambuilding er en dårligere version.

Det betyder bare, at de to formater kan noget forskelligt.

Online er fleksibelt. Fysisk er intenst.

4 øvelser til online teambuilding (<START HER)

 

Binko Banko Match

En bankoplade. Men ikke helt den slags, Banko-Bodil ville have genkendt.

I Bingo Banko Match er tallene nemlig skiftet ud med forskellige informationer og billeder. Her skal I matche det, I ser og hører, med felterne på jeres plade. Temaerne spænder blandt andet over sange, logoer, citater, begivenheder, flag, steder og regnestykker.

Det fungerer overraskende godt online, fordi alle kan sidde bag hver deres skærm og stadig være fælles om konkurrencen. I kan for eksempel dele en skærm med dagens spørgsmål, mens deltagerne har deres egne plader foran sig.

Og så er der selvfølgelig det lille problem:

Hvem vinder?

Når I spiller om én række, to rækker eller hele pladen, bliver der hurtigt spænding om hvert eneste felt. Og skulle to deltagere få banko på samme tid, kan I sende dem direkte ud i en ekstra dyst.

Det gør Bingo Banko Match til en oplagt virtuel teambuilding-aktivitet, hvor reglerne er nemme at forstå, men konkurrencen hurtigt tager fart.

Vil I se den fulde version af aktiviteten? Så kan I findeBingo Banko Match her.

Stormester på Teams

Stormester-konceptet er oplagt til online teambuilding, fordi mange opgaver kan løses, diskuteres og bedømmes uden, at deltagerne behøver være i samme rum.

Del jer i mindre hold i Teams. Vælg en vært, som styrer tiden og holder styr på pointene. Giv derefter alle hold den samme opgave og en kort tidsfrist.

Det kan for eksempel være denne lille gåde:

Jeg har byer, men ingen huse. Jeg har skove, men ingen træer. Jeg har floder, men intet vand. Hvad er jeg?

Svar: Et kort.

Det interessante er selvfølgelig ikke kun, hvor hurtigt holdet finder svaret. Det er også, hvordan de kommer frem til det.

Nogle begynder straks at råbe løsninger op. Andre tænker højt. Én sidder måske helt stille i 30 sekunder og kommer så med det svar, alle andre havde overset.

Det er netop den dynamik, der gør Stormester sjov som online aktivitet.

I kan også variere opgaverne: Find den mærkeligste genstand i jeres hjem, byg noget ud fra tre tilfældige materialer, løs en kode eller tag et billede af noget bestemt inden for fem minutter.

KbhTeambuildings egen Stormester Challenge bygger netop på kreative, logiske og problemløsende opgaver under tidspres, og aktiviteten kan tilpasses forskellige rammer.

Har I lyst til at prøve kræfter med en større, fysisk version, kan Ilæse mere om KbhTeambuildings Stormester Challenge.

Vil I hellere stå for det hele selv, kan I ogsåfinde flere idéer til jeres egen Stormester-dyst.

To sandheder og en løgn

Nogle af de bedste online teambuilding øvelser kræver faktisk ikke andet end en mikrofon og lidt mod på at dele noget personligt.

Her er “To sandheder og en løgn” en gammel klassiker.

Formål: Lære hinanden bedre at kende på en sjov og uformel måde.

Hvad skal I bruge: Ingenting.

Instruktioner: Hver deltager fortæller tre ting om sig selv. To er sande, og én er løgn. Resten af gruppen skal gætte, hvilken påstand der ikke passer.

Det kan være noget så enkelt som:

“Jeg har engang sovet i et telt i minus 15 grader.”

“Jeg kan ikke lide kaffe.”

“Jeg har været med i fjernsynet.”

Og så skal resten af gruppen vælge.

Det sjove opstår ofte, når den mindst sandsynlige historie viser sig at være sand. Pludselig opdager I sider af en kollega, som aldrig ville være kommet frem i et almindeligt statusmøde.

Det er også en af de icebreaker, som voksne kan bruge i begyndelsen af et møde, hvor deltagerne ikke nødvendigvis kender hinanden særlig godt.

Fælles historie

Den sidste aktivitet kræver hverken pointtavle, præmier eller særligt udstyr.

Bare fantasi.

Formål: Træne samarbejde og kreativ tænkning.

Hvad skal I bruge: Ingenting – eventuelt papir, hvis I vil skrive historien ned.

Instruktion: Én person starter med en sætning. Derefter bygger hver deltager videre med én sætning ad gangen.

Det kan begynde helt uskyldigt:

“Da døren gik op, stod der en pingvin i receptionen.”

Så er det næste persons tur.

“Pingvinen holdt en mappe under armen.”

Og den næste:

“I mappen lå virksomhedens hemmelige opskrift på verdens bedste frikadeller.”

Pludselig er I langt væk fra den historie, nogen havde forestillet sig.

Det er netop pointen.

Fælles historie er en mere rolig form for virtuel teambuilding, men den tvinger jer stadig til at lytte til hinanden og bygge videre på det, den forrige person har sagt. Og fordi alle kun bidrager med én sætning ad gangen, bliver det hurtigt en fælles kreativ øvelse frem for én persons fortælling.

Det kan også fungere som et gratis virtuel teambuilding indslag, fordi I ikke behøver andet end jeres online møde.

Hvad med en virtuel fredagsbar?

En virtuel fredagsbar behøver ikke kun være 45 minutter med småsnak og “kan I høre mig?”.

Prøv i stedet at give den et lille program.

En quiz. Bingo Banko Match. To sandheder og en løgn. En hurtig Stormester-opgave. Eller en fælles historie, der bliver mere og mere mærkelig, jo længere I kommer.

Det er ofte nok til at give et socialt arrangement lidt mere energi.

Så når I leder efter virtuelle aktiviteter til en fredagsbar, behøver målet ikke være at skabe den perfekte digitale fest.

Det handler mere om at give folk noget at være fælles om.

Online eller fysisk? Det afhænger af jer

Der findes ikke én løsning, der passer til alle teams.

Har I medarbejdere spredt over flere byer eller lande, kan online være en rigtig god måde at skabe fællesskab uden transport, koordinering og lange dage på kontoret. 

Har I derimod muligheden for at samle hele holdet fysisk, vil vi hos KbhTeambuilding som udgangspunkt anbefale det.

Det fysiske rum giver noget særligt.

Det er den spontane latter, når en opgave går helt galt. Det er samtalen med personen fra en anden afdeling, mens I venter på næste runde. Det er holdet, der pludselig går all in på at bygge den længste kuglebane. Og det er en fælles følelse, når alle står omkring bordet og venter på, om løsningen faktisk virker.

Online teambuilding kan skabe fælles oplevelser.

Fysisk teambuilding kan skabe dem med hele kroppen.

Begge dele kan styrke fællesskabet. Det afgørende er, at I faktisk prioriterer det sociale og giver hinanden mulighed for at lave noget sammen, der ikke handler om den næste deadline.

Klar til at samle teamet?

Online kan være den nemme løsning, når geografien spænder ben. Fysisk kan være det stærkeste valg, når I har muligheden.

Hos KbhTeambuilding hjælper vi virksomheder med begge dele og tager gerne en uforpligtende snak om, hvad der passer til jeres team, jeres arrangement og jeres rammer.

Måske skal det være en lille digital konkurrence over Teams.

Måske skal hele holdet væk fra skærmene og ud på en eftermiddag med udfordringer, grin og konkurrence.

Det vigtigste er, at I får lavet noget sammen.