Kontakt KbhTeambuilding

Betingelser

Disse betingelser er skrevet for at beskytte begge parter, når der indgås en handel. Dette regelsæt er lavet for at danne et fælles fundament for en god oplevelse.
Nedenstående vilkår er gældende for alle aftaler indgået med KbhTeambuilding ApS.

Priser
Vi tager forbehold for fejl i de angivne priser på hjemmesiden. Alle de oplyste priser er eksklusiv moms, medmindre andet er angivet. KbhTeambuilding kan til enhver tid ændre de angivne priser, hvis dette bliver nødvendigt.

Deltagere
KbhTeambuilding skal senest vide antallet af deltagere 10 arbejdsdage før arrangementets startdato.
Hvis gæsteantallet falder indenfor denne tidsramme, betales det fulde beløb.

Bookingbekræftelse
Vi forholder os retten til at fremsende vores bookingbekræftelse via e-mail og PDF.

Afbestilling eller ændring af arrangement
Ved afbestilling, som altid skal foretages skriftligt, forstås afbestilling eller væsentlige ændringer i forhold til bookingbekræftelsen.

Afbestillingsgebyr:
24 timer før arrangementsstart 100% af det aftalte beløb.
0-1 mdr. før arrangementsstart 75%
1-2 mdr. før arrangementsstart 40%
2 mdr. før arrangementsstart er gratis.

Ændringer af væsentlig karakter, som fx flytning af arrangementsdato, udgør en administrationsomkostning på min. 1500 dkk ex moms.
Sker der en datoændring 0-10 dage før arrangementsstart, betales der 50% af det aftalte beløb.

Betaling
Betalingen skal ske senest 8 dage efter endt arrangements dato, medmindre andet aftales skriftligt.
Forfaldsdato på fakturaen er baseret på arrangements datoen og kan udløbe på en hvilken som helst dato i måneden.
Ved booking af et arrangement, forbeholder vi os retten til at faktureres 50% af den aftalte pris på aftaletidspunktet. Dog kun hvis tilbuddets værdi overstiger 25.000 DKK ex moms. eller hvis andet aftales skriftligt.
Restbeløbet faktureres efter endt arrangement.
Ved forsinket betaling af faktura vil kunden få fremsendt en betalingspåmindelse, som udløser et ekstra gebyr på 100 DKK samt en rente på 0,7 % pr påbegyndt måned. Ved udeblivelse af betaling, vil fordringen blive sendt videre til vores inkassoafdeling, og der vil yderligere blive pålagt udgifter.

Materialer
Ved ødelæggelse eller misligholdelse af udstyr, som har formål i arrangementet, skal erstattes.
Prisen vurderes efter indkøb af nyt udstyr jf. dagspris. Dette beløb vil blive efterfaktureret, hvis uheldet skulle være ude.

Referencer
Hos KbhTeambuilding elsker vi at vise os frem. Det gør vi ved at have et website http://kbhteambuilding.dk/referencer/  over nogle af vores store kunder. Dette gør, at vores kunder kan se, hvem vi har handlet med. Hvis du som kunde ikke ønsker at blive skrevet på denne referenceliste, skal du frasige dig dette i en e-mail til os.

Tilfredshedsgaranti
Hos KbhTeambuilding har vi tilfredshedsgaranti. Hvis du ikke er tilfreds med ydelsen, så lad os endelig høre fra dig, så vi kan finde en passende kompensation.

Personoplysninger
KbhTeambuilding er ansvarlig for håndteringen af de personoplysninger, der oplyses af vores kunder. Vi behandler alle kundens personoplysninger strengt fortroligt. Oplysningerne opbevares i op til 5 år i henhold til lovgivningen. Vi følger persondataloven, hvilket betyder, at du til enhver tid har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig som kunde. Du kan få adgang til oplysningerne ved at sende en e-mail til os via kontaktsiden. Det er udelukkende personer, der er tilknyttet KbhTeambuilding og med fast kontrakt, der har adgang til disse data.

E-mail
Vi kan til enhver tid kontakte dig på e-mail i forbindelse med ordren. Det kan være sig i forbindelse med opfølgende salg, markedsføring eller andre forespørgsler.

Log og cookies
Log statistik bruges på KbhTeambuilding.dk, vi bruger Google Analytics til at indsamle information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har haft, hvor de kommer fra, hvilken del af websitet de benytter og meget andet. På KbhTeambuilding.dk anvendes statistikken alene med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Log statistik bruges også til at skabe øget brugervenlighed. KbhTeambuilding benytter også Google AdWords Conversion til at se, hvor høj en værdi vores betalte reklamer har for os. Cookies kan blive anvendt, når du besøger www.kbhteambuilding.dk