Kontakt KbhTeambuilding
Gør dit team endnu bedre og pift teamdagen op med KbhTeambuilding.

Alle ved, at gode teams er nøglen til succes i enhver virksomhed. Hvis du vil have mere samarbejde, bedre produktivitet og stærkere forhold mellem kollegaer, så er teambuilding lige det, du har brug for.

Teamdag med teambuilding-aktiviteter

Med KbhTeambuilding får du hjælp til at sammensætte den helt rigtige teamdag eller teamudvikling. Vi har massere idéer og tips til hvad man kan lave og hvad der passer godt sammen. Vi sørger for at hjælpe med koordinering, tidsplaner og alt det andet praktiske, så I får maksimeret jeres faglige udbytte og har overskud til det sjove. Vi har vores base i København, men dækker hele landet med de fleste af vores services og teambuilding.

Få nedenfor mere inspiration til forskellige teambuilding aktiviteter og find også 7 aktiviteter du allerede nu kan lave på kontoret.

Se de ydelser inden for teambuilding, vi tilbyder.

Kontakt os og få hjælp til dit næste teambuildingarrangement

Contact Us
Hvordan har du mon fundet os?

Teambuilding Øvelser – gør det selv

Et team der arbejder godt sammen og har et stærkt sammenhold, er mere effektive, produktive og succesfulde. Men endnu vigtigere, så er teams med et stærkt samarbejde, bedre og sjovere at arbejde i. Der er ikke den store tradition for teambuildingøvelser, kommunikationsøvelser og samarbejdsøvelser i Danmark, men det behøver faktisk slet ikke at være så svært at komme igang. Med disse øvelser håber vi at i får lidt mere liv ved kaffemaskinen den nærmeste fremtid!

Er I ved at arrangere en teamdag netop nu, kan i også tage et kig på vores store teambuilding guide, som i finder her eller række ud til os for hjælp! Guiden indeholder teambuilding ideer, valg af aktiviteter, huskeliste, valg af lokation og alt det praktiske der skal til!

1. Salt og peber

En nem og sjov icebreaker, som kan være med til at starte jeres næste teamdag og samtidig ikke kræver så meget udstyr. Øvelsen er derfor et godt valg for os, når vi f.eks. afholder Kano teambuildingdag ude i det fri.

Formål: Forbedre kommunikationsfærdigheder i teamet.

Hvad skal I bruge: Tape, en kuglepen, et stykke papir hver, og en liste med to ting der passer godt sammen (som f.eks. printer og blæk, sushi og soya eller salt og peber).

Instruktioner: Skriv den ene halvdel af de to ting der passer sammen på et af de udleverede stykker papir, og den anden halvdel på det andet (F.eks salt på et stykke papir, og peber på det andet). Tape nu et stykke papir til ryggen af hver af deltagerne, og lad dem mingle med hinanden for at prøve at finde ud af hvem, eller hvad de selv er. Reglen er så, at de kun må svare ja eller nej til hinanden. Når de har regnet ud, hvad der står på deres seddel, skal de finde deres anden halvdel. Når denne er fundet, skal de begge sætte sig ned og sammen finde tre ting de har til fælles, mens de andre hold fortsætter.

2. Et skrumpende skib

Øvelsen kræver godt samarbejde og udfordrer de forskellige teams til at være kreative. Vi har en mere kompliceret og længere version, som vi bruger til vores Teambuilding i Naturen

Formål: Kreativ problemløsning.

Hvad skal I bruge: Et reb eller stykke snor, et tæppe eller tape til at afmærke gulvet.

Instruktioner: Afmærk et område på gulvet enten med et tæppe eller tape, og placer teamet, eller de grupper de er delt ud i, på dette område. Herefter kan I gradvist skrumpe området, så holdet bliver nødt til at tænke hurtigt og arbejde sammen. Teamet bliver nødt til at tænke kreativt og samarbejde for at holde alle inden for det afmærkede område.

Styrk fællesskabet i dit team med Knowie!

3. Kom hurtigst igennem en avis

Denne øvelse er super god til at tænke udenfor boksen og har det med at skabe de livlige diskussioner.

Formål: Kreativ problemløsning

Hvad skal i bruge: Sakse og rigeligt med aviser eller A4-papirer.

Instruktioner:
Start med at lave to eller flere hold, og tildel hvert hold et par aviser eller A4-papirer. Nu gælder det om at folde og klippe avisen/papiret på en sådan måde, at alle deltagere kan komme igennem avisen med hele kroppen. Hullet i avisen/papiret skal kunne laves uden at materialet går i stykker. Der skal faktisk kun bruges en side for at løse opgaven, men der skal bruges mange sider til at øve sig på!

I kan se løsningen her: kbhteambuilding.dk/loesninger/

4. Kontor trivial

Vi har flere gange brugt øvelsen til julefrokoster, sommerfester og andre større forsamlinger. 

Formål: At øge kommunikation.

Hvad skal I bruge: 20 – 50 trivial spørgsmål med reference til jeres firma og/eller kontor.

Instruktioner: Dette er en nem og god teambuildingøvelse, hvis man skal have et nyt team til at lære hinanden bedre at kende. I deler jer op i hold og lader dem have lidt venskabelig konkurrence. I laver et antal spørgsmål, der specifikt omhandler jeres arbejdsplads  -sværheden kan variere og tilpas det gerne til jeres formål. ”Hvilket mærke kaffe bruger vi?”, ”hvilken måned er der flest af os der har fødselsdag”, ”hvor mange arbejder der i vores IT afdeling”, osv. 

5. Byg en bænk

Aktiviteten tager noget tid, men er en yderst sjov ting at bygge sammen. Vi bruger ofte denne samarbejdsøvelse, som en del af vores femkamp fordi det er en anderledes og håndgribelig aktivitet.

Formål: Kreativ problemløsning og samarbejde.

Hvad skal I bruge: Træ (f.eks en EU-palle), søm, gaffatape, gummidæk, flag, og hvad I ellers kan finde på.

Instruktioner: Denne øvelse går ud på, at hvert hold får et bundt materialer. Derefter skal hvert hold bygge en bænk ud af disse materialer, og bænken skal kunne holde min. 3 personer fra holdet. De 3 personer skal stå eller sidde på bænken i minimum 1 min. når de er færdige, for at vise at den holder. Man kan enten gøre det på tid (f.eks. 30 min.) eller man kan sige, at holdet der er først færdig, har vundet – hvis bænken holder, vel og mærke!

6. Tegning ryg-mod-ryg

At forbedre kommunikationsfærdighederne er noget de fleste virksomheder arbejder med. Derfor kan vi kan godt lide denne øvelse, som giver et perspektiv på hinandens forståelse af en given ting. Når vi derefter i den videre teambuilding sætter teams sammen for at bygge en tidskapsel er der allerede et fælles sprog.

Formål: Forbedre kommunikationsfærdigheder.

Hvad skal I bruge: Papir, kuglepenne eller tuscher og print af nemme tegningsmønstre eller former der er nemme at tegne.

Instruktioner: Gruppen skal inddeles i hold med to personer i hver, der skal sætte sig med ryggen mod hinanden. Den ene person får udleveret et billede med en figur eller noget andet nemt, der skal tegnes. Den anden får et stykke blankt papir og noget at tegne med. Personen, der holder billedet skal nu verbalt give instrukser til den der tegner, om hvordan denne ting skal tegnes. Selvfølgelig ikke ved at fortælle hvad det er, eller hentyde til det. Dette har de nu et bestemt stykke tid til alle sammen, og derefter kan man bytte rundt, så rollerne er vendt om. Man kan også lave det til en konkurrence med en dommer, der bedømmer billederne til sidst.

7. Tårnet af spaghetti og skumfiduser

En god måde at udvikle samarbejdet i jeres team. I kan arrangere flere forskellige teams og derved skabe et venligt konkurrenceelement. Derfor vælger vi ofte øvelsen som en del af vores populære Firma Femkamp.

Formål: Kreativ problemløsning og samarbejde.

Hvad skal I bruge: Cirka 20 stykker ukogt tørspaghetti, en rulle malertape, en meter snor og en pose skumfiduser for hvert hold.

Instruktioner: Kun ved hjælp af disse genstande, skal de inddelte hold kæmpe om hvem der kan bygge det højeste tårn. Der er selvfølgelig et men: Skumfiduser skal være på toppen, altså den af genstandene der er højest oppe og konstruktionen skal kunne stå af sig selv (ingen hænder, stole, papirklips eller andet) i mindst 5 sekunder.

Råd og booking 

Med disse syv teambuilding øvelser til hurtig og sjov teambuilding på kontoret er der nu ikke nogen undskyldning for hvorfor jeres team ikke kan komme i gang med at øge kommunikationen, samarbejde og det sociale samvær allerede nu! Kontakt os, hvis I vil arbejde videre med dybdegående teambuildingøvelser eller vil have rådgivning.  

Udbytterigt

Vi tilbyder teambuilding med fokus på at aktivere og involvere deltagerne, kombineret med et specifikt læringsfokus.

Skræddersyet

Vi tilpasser indhold, fokus og varighed, så vores kunder får mest muligt ud af deres arrangementer.

Klar kommunikation

For at sikre, at alt forløber som det skal, sørger vi for, at alle forløbets detaljer står helt klart, og i god tid.

God service

Vi bestræber os på at levere et højt og gnidningsfrit serviceniveau. Det gør vi ved at lytte til vores kunders behov samt imødekomme de eventuelle problemer, der skulle opstå.

Få øvelserne i en printvenlig PDF!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de seneste nyheder, tilbud og få tilsendt en printvenlig PDF med i alt 7 sjove teambuildingøvelser til kontoret med det samme!
Tak for din tilmelding.
Vi lover at ikke sende for mange mails eller at dele din e-mail med andre.
×